Bornholmsk Pelsuld – blødt, smukt og naturligt

Fra mit hjem på Bornholm, kan jeg se de får, der leverer ulden til mit egenproducerede garn. Og alt, lige fra fårets græsning, min håndsortering af råulden og min farvning med naturlige farve og plantefarvning, foregår på Hammeren, bare få kilometer fra min butik i Allinge.

Bedre garn – mindre CO2

Det er en af de mest miljøvenlige måder at lave garn på. Dyrene går frit som del af den Bornholmske naturpleje, de bliver klippet på Bornholm, ulden bliver håndsorteret på Bornholm og bliver fragtet til spinderiet Hjelholt på Fyn, hvor det bliver vasket, kartet og spundet, for derefter igen at vende tilbage til Bornholm, for at blive farvet.

Pelsuld – hvad er det?

Pelsuld er uld fra fåreracen Gotlandsk Pelsfår – men her på Bornholm kaldes de Hammershuslam, da det startede med nogle enkle får, som Jan Tang Seerup fik lov til at lade græsse ved Hammershus. De viste sig at vinde medaljer på dyrskuer og der kom flere og flere til, som nu indgår i den bornholmske naturpleje, over nærmest hele øen. I dag er fårene en blanding af Gotlandsk Pelsuld og Texel.

Ulden har en meget glat og glansfuld fiber, der giver garn en smuk overflade. Den er lettere ”pelset” og vil filte lidt i brug. Garnet er nemt at strikke med og egner sig til næsten alt, sokker skal dog filtes for at opnå en holdbarhed.

Naturens smukke farver skabt i et mikrofarveri

Jeg arbejder med naturlige farver, farver der er naturligt i planter eller plantedele. Nu kunne man jo tro at lyng gav lilla, men farvestoffet i planten er gul. Jeg bruger den ældgamle teknik med at plantefarve i store gasgryder. Vandet jeg bruger er regnvand, som jeg genbruger så meget det kan lade sig gøre – for eksempel kan bejsevandet godt bruges til 1. og 2. skylning af garnet.

Det er især planter fra grøftekanten, jeg bruger til at farve med, for grøftekanten indeholder så mange dejlige planter, der er giver de smukkeste nuancer, så som bynke (grågrøn), rejnfan (gul) og hundetjas (det bornholmske navn for vild kørvel (gul- men en anden gul). Men også blade fra birketræ (gul – igen en anden gul), valnød (brun/beige) og egetræ (grå/beige) er gode farvegivere. Jeg bruges også indigo (blå), kraprod (rød) og cochenille-lus (rød/pink) til at farve med – de blå og røde farver har været importeret til Danmark igennem århundreder, og som er en stor del af vores tekstilhistorie.

Jeg har det, man kalder et mikrofarveri. Det vil sige, at jeg håndfarver ca. 500 gram uld i hver farve ad gangen, og naturmaterialerne gør, at jeg aldrig rammer præcis den samme farve igen. Det er med til at gøre garnet unikt og til en oplevelse at stå med i hånden, når man besøger min butik.

For mig er det vigtigt at lave garn og farver, der holder i årtier og derfor bruger jeg farvematerialer og metoder, der er gennemprøvede, så mine kunder altid får den bedste kvalitet.

Tips og tricks:

• Naturen bestemmer farven, den bliver som vi har sorteret den og den farve fåret har, derfor er plantefarvet garn unika, hvor der kan være mindre nuanceforskelle fra fed til fed. Så strik med 2 nøgler (fed) – 2 pinde fra hvert nøgle, så er du sikker på, det ikke ses.

• Den Bornholmske natur følger med råulden, og selvom den bliver grundigt sorteret, kan der forekomme naturmaterialer, som for eksempel græs, i et fed garn. Fjern det mens du strikker, gerne med en pincet. Når først det er strikket med ind, er det nemlig vanskeligt at fjerne.
  
  
• Da garnet er håndfarvet og ikke tilsat kemikalier for at holde på farven, kan der være lidt overskudsfarve, så vask dit færdige arbejde separat og gerne med en klud der optager farv (fås i supermarkeder), og brug en lille sjat eddike i skyllevandet.  Garnet er skyllet og vasket når det kommer til salg.

Har du spørgsmål, er du altid meget velkommen til at kontakte mig på mail: jette@strikkehjornet.dk eller de sociale medier. Jeg elsker at fortælle om mit produkt.

Jette, Strikkehjørnet